Vores fremlæggelse

sidste indlæg i samskabelsesprojektet

Hermed vores sidste indlæg i samskabelsesprojektet, tak til børnehaven for godt samarbejde.

2. indlæg til Samskabelsesprojektet

Hej! 
Her er vores 2. indlæg til samskabelsesprojektet. Vi vil gerne se billeder eller video af at i laver øvelserne. I må gerne lave øvelserne flere gange. 

Spørgsmål til uddrag af Lars Olsens ”uddannelses for de mange”

Svar på spørgsmål til undervisningen

1)  På Arden skole bygger børnene et tårn i et projektarbejde, prøv at argumentere for at projektet er et samskabelsesprojekt?
Børnene får brugt de forskellige kompetencer inden for de forskellige fag de har, og dermed kan alle bidrage til det. Dem der ikke er så boglige kan hjælpe de andre som er boglige. Forældrene inddrages i projektet, og kan dermed også bidrage med deres kompetencer. Aalborg Tech kommer ud til skolen og hjælper med projektet. Parterne er afhængige af hinandens bidrag for at kunne lave et samskabelsesprojekt. De laver et rejsegilde til sidst, hvor tårnet bliver vist frem.

2)  Hvad er effekten af en mere begrebslig og abstrakt undervisning i folkeskolen?

Unge som ikke er så boglige, eller synes det er kedeligt at gå i skole, kan få øje på nogle kompetencer hos dem selv, som gør det muligt at de kan få en erhvervsuddannelse.

Folkeskolen har ikke så mange håndværksfag, fordi skolen bygges op til at man bliver gymnasieklar. Nye ideér opstår i tæt knytning til praksis.

3)  Hvordan kan læringsforløb alternativt opbygges jf. Lars Olsen?

Ved at lave projekter, som kan inddrage fag på tværs, kan de unge lære bedre. Lærerne skal være bedre til at integrere det praktiske og teoretiske. En mere praktisk tilgang til læring, ligesom erhvervsskolerne har, vil gøre at det praktiske vil kunne integreres i folkeskolerne. Der er flere udfordringer i det praktiske end i det teoretiske, som man kan læne sig op af, i det virkelige liv.

De boglige fag skal læres i tættere forbindelse med det der sker i det virkelig liv.

4)  Beskriv ”karriereforløbet”, der venter for de børn og unge som ikke profiterer af folkeskolen?

Hvis ikke folkeskolen kan integrere de praktiske fag, falder en del unge fra, da de ikke får øje på hvilke kompetencer de har, som senere kan give dem en erhvervsuddannelse.

Hvis det kan lykkes at få de praktiske dimensioner og værkstedsundervisningen ind i folkeskolen, vil det formegentligt få flere unge til at søge ind på erhvervsuddannelserne.

Derimod hvis ikke det lykkes, er der risiko for at der kan opstå et voksende pres på de mennesker uden uddannelse. Fordi der er færre jobs, lavere løn og dårligere arbejsforhold, vil der være større sandsynlighed for at de ender på overførelsesindkomst.

5)  Hvilke tanker har Lars Olsens tekst bidraget til ift. Jeres samskabelseseprojekt?

Vi har forsøgt at skabe forskellige sanseindtryk i vores første indlæg, ved hjælp af lyd, visuelt og kropsligt. Dermed har vi forsøgt at gøre det muligt for alle at deltage, og prøve på at fange alles opmærksomhed. Ved hjælp af deres respons, skaber vi vores andet indlæg i samskabelsesprojektet. 

1. indlæg i samskabelsesprojektet

Her er vores 1. indlæg til jer, vi glæder os til at få respons fra jer.

Vi har fået til opgave at redigere et billede, som vi har modtaget af en anden studiegruppe, her er vores resultat.

Mediepædagogisk loopmodel

Rammeloop

Titlen på 5 modul på pædagoguddannelsen er Samskabelse og medborgerskab. Vi har fået til opgave at lave et online samskabelsesforløb med et didaktisk design, hvor vi i samarbejde med en gruppe børn og en pædagog, fra en institution, skal skabe et forløb som bidrager til børnenes medborgerskab. Vi har fået tildelt Buskelund Gården, som er en børnehave. Vi ønsker at samskabe med en gruppe af børnehavens ældste børn. Det gør vi fordi, at vi ønsker at arbejde med børnenes opmærksomhed og kreativitet. Det er nødvendigt for det vi har planlagt, at børnene i en hvis grad kan ligge stille og være fokuserede på den opgave vi stiller dem.

 Vi vil kommunikere med børnene via vores blog havyoga.blogspot.com. Vi lægger i alt to indlæg op på bloggen, som vi får svar på fra børnene og laver til slut et afrundende indlæg. 

Vi vil gerne have at gruppen af børnene kan se de videoer vi lægger op bloggen på en storskærm eller lignende. Det vil være en fordel hvis der i rummet er plads til at børnene kan ligge på gulvet på måtter, og at der kan blive mørkt i rummet. 

I vores video vil børnene møde en dreng. Til slut i vores video får børnene til opgave at ligge på måtter på gulvet og forstille sig, hvilke dyr de møder under vandet, imens de lytter til bølgeskvulp. Børnene skal så derefter vise os, med et æstetisk udtryk, hvilke dyr de mødte under vandet. Det kan være ved at lave en video, hvor de viser os dem, tegne dem, forme dem af materialer de har til rådighed eller lignende. Vi vil justere måden vi taler på i videoen og hvad vi taler om, så det passer til vores målgruppe. Vi ønsker at skabe et univers som børnene har lyst til at agere i. Vi vil bruge deres tilbagemeldinger og deres kreative produkt i vores 2. indlæg på bloggen. På den måde bliver børnene medskabere af den fortælling vi har startet. I vores 2. indlæg på bloggen ønsker vi, at børnene skal lave nogle yoga øvelser som bliver illustreret i den 2. video vi laver. 

Tema loop

Vi har valgt temaerne mindfulness og børneyoga i vores samskabelsesforløb, da det er to vigtige temaer at have fokus på. Børneyoga udfordrer børnene til nye bevægelser. Det handler om, at kunne få børnene til at fokuserer på én ting af gangen, og mærke sig selv indeni, samtidig med at stillingerne foregår i roligt tempo. På den måde kan yoga få børnene til at geare ned, og føle en afspændthed. Børneyogaen vil give børnene en kropsbevidsthed, for de lærer, hvordan de bruger kroppen på en god måde (Helsted, 2010:169). Yoga har også fokus på vejrtrækningen, men her synes vi ikke at børnene skal fokuserer så meget på det, da det hurtigt kan blive for svært for dem, eftersom vi ikke har et længere forløb med det.

Børneyoga er godt for børn, da det styrker deres immunforsvar, blodcirkulation, fordøjelse og ikke mindst deres smidighed. Det er også videnskabeligt bevist, at børnene bedre kan koncentrere sig, samt reducerer hjælpeløshed, og aggressioner. De vil hermed kunne bruge yogaøvelserne til at kontrollerer de negative følelser (Helsted,2010:182).

Alle børn kan være med til aktiviteten, da det er en rolig og meget blid yoga vi vil arbejde med. Med børn fra 3-5 års alderen kan man ikke forvente de kan holde koncentrationen i mere end 20-25 minutter (Helsted,2010:171). Derfor vil vi lave korte opmærksomhedsøvelser. Børnene er med til at bestemme hvilke, da det vil holde deres motivation til emnet i gang.

Mindfulness handler om, hvordan man kommer i kontakt med sine følelser, tanker og krop. Når børn i en tidlig alder lærer dette, har det indflydelse på deres velbefindende og læringsmæssige udbytte i daginstitutionen (http://www.personafilm.dk/mindfulness-for-born/). Vi synes derfor at mindfulness var et oplagt emne at bringe ind sammen med yoga, da de supplerer hinanden godt. Mindfulness træner altså det mentale helbred, mens yoga træner både det mentale, men også fysiske helbred. Dette er vigtigt for børnene, i forhold til at sundhed ikke kun er det fysiske, men også det psykiske.

Vores temaer berører blandt andet læreplanstemaet i daginstitutionen, krop og bevægelse. Ved at styrke børnenes motorik, udholdenhed og styrke, styrkes også deres forudsætning for at udvikle sig. Krop og bevægelse er også en sanselig adgang til verden. Ved at få den kropslige nærvær, lærer børnene også at sætte deres kropslige, såvel som mentale grænser. Derved kan børnene også få indsigt i sig selv, såvel som andre børn og voksne (http://www.bupl.dk/paedagogik/laering/paedagogiske_laereplaner/seks_temaer_i_paedagogiske_laereplaner?opendocument).

Teknikloop

Vi skal i vores projekt, bruge en fladskærm eller en projekter med nogle højtaler til, sådan at alle børnene kan høre det vi siger. For at få det optimale ud af vores video, skal det være muligt for pædagogen, at sætte videoen på pause. I Vores projekt skal børene være lyttende og ikke være aktive i den tekniske del. Dette betyder at pædagogen skal have styr på hele det tekniske forløb, lige fra at downloade vores film, til at vise den for børnene og sende noget materiale retur til os. Vores tekniske indgangsvinkel bliver, at børnene skal samskabe med vores historie, ved at komme med havdyr, som de tænker på, ud fra det filmmateriale de ser. Børnene kommer ikke til at arbejde med redigering af filmen eller dens lyd, det er alt sammen noget som vi producerer. Børnene bliver muligvis udfordret rent teknisk, hvis de vælger at sende en video eller billeder retur til os. Sammensætningen af børn er ikke vigtig i forhold til, om de er teknologivante eller ej, da pædagogen kan justere, om de bliver udfordret rent teknisk. Vi ønsker at bidrage til en kultur, hvor børn som voksne, kan bruge teknologi som en integreret del af hverdagen. Noget som vores projekt kan være med til at bidrage til.

Æstetisk loop

Vi vil gerne give børnene en æstetisk oplevelse og sætte en æstetisk reaktion i gang, ved at de skal lytte til musik under forløbet. Her skal børnene ligge på måtter og forestille sig, hvad de møder under havet. Vi vil vælge noget musik, som relaterer til havet, og på den måde give dem nogle sanseoplevelser og få nogle følelser frem i dem. Sanseoplevelserne kan hjælpe børnene med at give dem en forestilling om, hvad de møder af forskellige dyr nede i havet.   

Når man lytter til musik, påvirkes de bagvedliggende følelser, som musikken kommunikerer, ved at vække en analog følelsesmæssig klangbund i modtageren. Noget musik kan få en til at blive let til mode, andet musik kan appellere til melankolske og mere dystre følelser (Austring, 2006:69).

 Når børnene har ligget på måtter og lyttet til musikken, har de muligvis fået en følelse af, at være i havet, og en forestilling om hvilken dyr de har mødt på deres vej. Efterfølgende vil vi gerne have, at børnene omformer deres æstetiske indtryk til et kreativt produkt. I deres kreative produkt kan de f.eks. lave de dyr de har mødt ud fra tegninger, papmatche eller ler. De kan også optage video eller tage billeder. Børnene får ud fra deres fantasi og kreative evner, selv lov til at være medbestemmende i hvordan, de vil lave deres kreative produkt. På den måde er vi også med til at gøre det håndterbart for børnene, og sikre at de kan mestre den opgave de får stillet.  De skal vise os deres kreative produkt, som vi vil bruge til vores 2. indlæg på bloggen. På den måde sørger vi for at børnene får lov til at være medskaber til den videre fortælling af historien. Børnene kan få en følelse af sammenhæng, da deres produkt bliver en del af den næste fortælling som skal ende ud i yoga øvelser, som de efterfølgende skal lave. 

”Personer med en stærkt følelse af sammenhæng er således iflg. Antonovsky bedre i stand til at opfatte problemer som udfordringer og føler sig mere motiverede og engagerede end folk med en svag følelse af sammenhæng” (Jensen, 2009:91). 

Vil vi ud fra deres kreative produkt lave yoga øvelser. Hvis de f.eks. har lavet en fisk, vil vi lave en øvelse, hvor de skal lave en fisk, som skal kombineres med en yoga øvelse og en remse eller historie.

Når man bruger remser, historier, genkendelig dyr eller fænomener, kan det være med til at gøre barnet mere motiveret for at lave yoga. Det kan være med til at gøre yogaen mere interessant, og herved også være med til at understøtte barnets naturlige nysgerrighed og sætte gang i dets fantasi. Man kan danne billeder og forskellige historier ind i øvelserne ved hjælp af de forskellige remser eller fortællinger. Børn lærer og husker bedre, hvis man har en legende tilgang til øvelserne. På den måde er man også med til at styrke barnets sproglige og kropslige udvikling (Salling, 2015). 

Det at udtrykke sig æstetisk gennem skabende arbejde kaldes æstetisk virksomhed eller æstetisk produktion. Igennem æstetisk virksomhed kan vi kommunikere personlige æstetiske udtryk på en måde, der er sanselige og som taler fra følelse til følelse. Når man bruger æstetisk virksomhed, fordyber man sig i en skabende proces, hvor man omformer personlige indtryk af tilværelsen, til æstetiske udtryk. Den skabende proces er det centrale træk ved æstetisk virksomhed (Austring, 2006:69).

For at være med til at skabe et inkluderende miljø, vil vi bruge alle børnenes kreative produkter. Produkterne vil efterfølgende blive brugt til den videre fortælling af historien. Børnene vil få mulighed for at få vejledning fra os studerende, eller pædagogen, som er sammen med dem under forløbet.

”Den betydelige sociale kompetence, som børn udvikler ved at være aktive deltagere i hverdagen, betyder også, at børn og unge må opfattes som aktive deltagere i udviklingen af egen trivsel. Dette kan være en styrke, når der er muligheder til stede for etablering og fastholdelse af social netværk og støttende voksne ressourcepersoner” (Jensen, 2005:13).

De æstetiske udtryk vi responderer til dem igennem yogaen, vil formidles via en lille film, så kan de se, hvordan de forskellige øvelser skal laves. Vi vil gerne have en tilbagemelding og et medie fra børnene, hvor de laver de forskellige øvelser. Her kan de vælge at de forskellige øvelser enten vises på film eller på billeder.

Kulturloop 

I vores projekt vil vi gerne forsøge at skabe en kultur, hvor man som barn kan få en mulighed for at stresse af i en travl hverdag.  I dag har man højt fokus på at forebygge stress, angst og uro, men problemet er, at indsatsen er mest rettet mod de voksne. Det bliver nemlig mere almindeligt, at selv helt små børn udviser tegn på stress og angst. Det udviser sig ofte i form af hovedpine, ondt i maven, kropslig anspændthed, let til gråd, aggressiv adfærd og dårlig trivsel som helhed. Man er blevet mere opmærksom på, at den livstil, som vi fører i dag kan have store konsekvenser for et barn. Når man har en stresset hverdag, kan det gå ud over barnets udvikling til at føle nærhed, og dets fællesskabsfølelse. Det kan få svært ved at være ”hjemme i sig selv” (Ortmann, 2010:149).

Børn i dag har ofte svært ved at forholde sig til, hvad de skal svare, hvis de bliver spurgt, hvad de har lyst til at lave. Børn er ofte vant til at blive fortalt, hvad der nu forventes af dem. Børn har også ofte svært ved at sætte ord på deres følelser (Ortmann, 2010:153). Det er her vi mener, at vores projekt kan komme børnene til gode, da de hjælpes til at finde en indre ro, og bagefter sætte ord på, hvad de føler, imens de lytter til musikken og de ting, der bliver sagt. 

I projektet ”Den stille vej”, har man arbejdet med afslappethed og med at komme ned i gear. Formålet med projektet var: ”at støtte børnene i at opnå indre ro og stilhed for at holde fast i sig selv, i sin egen væren” (Ortmann, 2010:150). Det er forskelligt fra institution til institution, hvordan man har tacklet emnet, men i nogle institutioner har man arbejdet med projektet ”Den stille vej” lige inden frokost. Det har givet gode resultater, idet børnene har haft nemmere ved at sidde og spise deres madpakker. Ortmann mener, at det er vigtigt, når man arbejder med projektet, at man ikke bliver forstyrret, hverken af andre børn, men heller ikke af andre pædagoger, der lige skal give en besked. Man skal, når man laver projektet, huske på at det er nyt for børnene, og at børnene selv må bestemme, om de har lyst til at deltage. Det er ifølge Ortmann også i orden, hvis et barn bare ville kigge på de første par gange, inden det tør at være med i aktiviteten. Når man har kørt projektet i institutionerne, har man opdaget, at børnene var mere rolige og afslappet. Børnene blev bedre til at holde deres stemmeleje nede, og der var ikke så mange konflikter, hvor de råbte af hinanden. Børnene turde mere også i de situationer, hvor de måske ikke var helt sikre på sig selv. Ortmann mener, at man opnår de bedste resultater, hvis man laver projektet 1-2 gange om ugen i 4-6 uger minimum (Ortmann, 2010:150).