fredag den 29. januar 2016
mandag den 25. januar 2016
sidste indlæg i samskabelsesprojektet
Hermed vores sidste indlæg i samskabelsesprojektet, tak til børnehaven for godt samarbejde.
mandag den 18. januar 2016
2. indlæg til Samskabelsesprojektet
Her er vores 2. indlæg til samskabelsesprojektet. Vi vil gerne se billeder eller video af at i laver øvelserne. I må gerne lave øvelserne flere gange.
torsdag den 14. januar 2016
Spørgsmål til uddrag af Lars Olsens ”uddannelses for de mange”
Svar på spørgsmål til undervisningen
1) På Arden skole bygger børnene et tårn i et projektarbejde, prøv at argumentere for at projektet er et samskabelsesprojekt?
Børnene får brugt de forskellige kompetencer inden for de forskellige fag de har, og dermed kan alle bidrage til det. Dem der ikke er så boglige kan hjælpe de andre som er boglige. Forældrene inddrages i projektet, og kan dermed også bidrage med deres kompetencer. Aalborg Tech kommer ud til skolen og hjælper med projektet. Parterne er afhængige af hinandens bidrag for at kunne lave et samskabelsesprojekt. De laver et rejsegilde til sidst, hvor tårnet bliver vist frem.
1) På Arden skole bygger børnene et tårn i et projektarbejde, prøv at argumentere for at projektet er et samskabelsesprojekt?
Børnene får brugt de forskellige kompetencer inden for de forskellige fag de har, og dermed kan alle bidrage til det. Dem der ikke er så boglige kan hjælpe de andre som er boglige. Forældrene inddrages i projektet, og kan dermed også bidrage med deres kompetencer. Aalborg Tech kommer ud til skolen og hjælper med projektet. Parterne er afhængige af hinandens bidrag for at kunne lave et samskabelsesprojekt. De laver et rejsegilde til sidst, hvor tårnet bliver vist frem.
2) Hvad er effekten af en mere begrebslig og abstrakt undervisning i
folkeskolen?
Unge som ikke er så
boglige, eller synes det er kedeligt at gå i skole, kan få øje på nogle
kompetencer hos dem selv, som gør det muligt at de kan få en
erhvervsuddannelse.
Folkeskolen har ikke så
mange håndværksfag, fordi skolen bygges op til at man bliver gymnasieklar. Nye
ideér opstår i tæt knytning til praksis.
3) Hvordan kan læringsforløb alternativt opbygges jf. Lars Olsen?
Ved at lave projekter,
som kan inddrage fag på tværs, kan de unge lære bedre. Lærerne skal være bedre
til at integrere det praktiske og teoretiske. En mere praktisk tilgang til
læring, ligesom erhvervsskolerne har, vil gøre at det praktiske vil kunne
integreres i folkeskolerne. Der er flere udfordringer i det praktiske end i det
teoretiske, som man kan læne sig op af, i det virkelige liv.
De boglige fag skal læres
i tættere forbindelse med det der sker i det virkelig liv.
4) Beskriv ”karriereforløbet”, der venter for de børn og unge som ikke
profiterer af folkeskolen?
Hvis ikke folkeskolen kan
integrere de praktiske fag, falder en del unge fra, da de ikke får øje på
hvilke kompetencer de har, som senere kan give dem en erhvervsuddannelse.
Hvis det kan lykkes at få
de praktiske dimensioner og værkstedsundervisningen ind i folkeskolen, vil det
formegentligt få flere unge til at søge ind på erhvervsuddannelserne.
Derimod hvis ikke det
lykkes, er der risiko for at der kan opstå et voksende pres på de mennesker
uden uddannelse. Fordi der er færre jobs, lavere løn og dårligere
arbejsforhold, vil der være større sandsynlighed for at de ender på
overførelsesindkomst.
5) Hvilke tanker har Lars Olsens tekst bidraget til ift. Jeres
samskabelseseprojekt?
Vi har forsøgt at skabe
forskellige sanseindtryk i vores første indlæg, ved hjælp af lyd, visuelt og
kropsligt. Dermed har vi forsøgt at gøre det muligt for alle at deltage, og
prøve på at fange alles opmærksomhed. Ved hjælp af deres respons, skaber vi vores
andet indlæg i samskabelsesprojektet.
mandag den 11. januar 2016
1. indlæg i samskabelsesprojektet
Her er vores 1. indlæg til jer, vi glæder os til at få respons fra jer.
torsdag den 7. januar 2016
tirsdag den 5. januar 2016
Mediepædagogisk loopmodel
Rammeloop
Titlen på 5 modul på pædagoguddannelsen
er Samskabelse og medborgerskab. Vi har fået til opgave at lave et online
samskabelsesforløb med et didaktisk design, hvor vi i samarbejde med en gruppe
børn og en pædagog, fra en institution, skal skabe et forløb som bidrager til
børnenes medborgerskab. Vi har fået tildelt Buskelund Gården, som er en
børnehave. Vi ønsker at samskabe med en gruppe af børnehavens ældste børn. Det
gør vi fordi, at vi ønsker at arbejde med børnenes opmærksomhed og kreativitet.
Det er nødvendigt for det vi har planlagt, at børnene i en hvis grad kan ligge
stille og være fokuserede på den opgave vi stiller dem.
Vi
vil kommunikere med børnene via vores blog havyoga.blogspot.com. Vi lægger i
alt to indlæg op på bloggen, som vi får svar på fra børnene og laver til slut
et afrundende indlæg.
Vi vil gerne have at gruppen af børnene
kan se de videoer vi lægger op bloggen på en storskærm eller lignende. Det vil
være en fordel hvis der i rummet er plads til at børnene kan ligge på gulvet på
måtter, og at der kan blive mørkt i rummet.
I vores video vil børnene møde en dreng.
Til slut i vores video får børnene til opgave at ligge på måtter på gulvet og
forstille sig, hvilke dyr de møder under vandet, imens de lytter til
bølgeskvulp. Børnene skal så derefter vise os, med et æstetisk udtryk, hvilke
dyr de mødte under vandet. Det kan være ved at lave en video, hvor de viser os
dem, tegne dem, forme dem af materialer de har til rådighed eller lignende. Vi
vil justere måden vi taler på i videoen og hvad vi taler om, så det passer til
vores målgruppe. Vi ønsker at skabe et univers som børnene har lyst til at
agere i. Vi vil bruge deres tilbagemeldinger og deres kreative produkt i vores
2. indlæg på bloggen. På den måde bliver børnene medskabere af den fortælling
vi har startet. I vores 2. indlæg på bloggen ønsker vi, at børnene skal lave
nogle yoga øvelser som bliver illustreret i den 2. video vi laver.
Tema loop
Vi har
valgt temaerne mindfulness og børneyoga i vores samskabelsesforløb, da det er
to vigtige temaer at have fokus på. Børneyoga udfordrer børnene til nye bevægelser.
Det handler om, at kunne få børnene til at fokuserer på én ting af gangen, og
mærke sig selv indeni, samtidig med at stillingerne foregår i roligt tempo. På
den måde kan yoga få børnene til at geare ned, og føle en afspændthed.
Børneyogaen vil give børnene en kropsbevidsthed, for de lærer, hvordan de
bruger kroppen på en god måde (Helsted, 2010:169). Yoga har også fokus på
vejrtrækningen, men her synes vi ikke at børnene skal fokuserer så meget på
det, da det hurtigt kan blive for svært for dem, eftersom vi ikke har et
længere forløb med det.
Børneyoga
er godt for børn, da det styrker deres immunforsvar, blodcirkulation,
fordøjelse og ikke mindst deres smidighed. Det er også videnskabeligt bevist,
at børnene bedre kan koncentrere sig, samt reducerer hjælpeløshed, og
aggressioner. De vil hermed kunne bruge yogaøvelserne til at kontrollerer de
negative følelser (Helsted,2010:182).
Alle børn
kan være med til aktiviteten, da det er en rolig og meget blid yoga vi vil
arbejde med. Med børn fra 3-5 års alderen kan man ikke forvente de kan holde
koncentrationen i mere end 20-25 minutter (Helsted,2010:171). Derfor vil vi
lave korte opmærksomhedsøvelser. Børnene er med til at bestemme hvilke, da det
vil holde deres motivation til emnet i gang.
Mindfulness
handler om, hvordan man kommer i kontakt med sine følelser, tanker og krop. Når
børn i en tidlig alder lærer dette, har det indflydelse på deres velbefindende
og læringsmæssige udbytte i daginstitutionen (http://www.personafilm.dk/mindfulness-for-born/). Vi synes
derfor at mindfulness var et oplagt emne at bringe ind sammen med yoga, da de
supplerer hinanden godt. Mindfulness træner altså det mentale helbred, mens
yoga træner både det mentale, men også fysiske helbred. Dette er vigtigt for
børnene, i forhold til at sundhed ikke kun er det fysiske, men også det
psykiske.
Vores temaer berører blandt andet
læreplanstemaet i daginstitutionen, krop og bevægelse. Ved at styrke børnenes
motorik, udholdenhed og styrke, styrkes også deres forudsætning for at udvikle
sig. Krop og bevægelse er også en sanselig adgang til verden. Ved at få den
kropslige nærvær, lærer børnene også at sætte deres kropslige, såvel som
mentale grænser. Derved kan børnene også få indsigt i sig selv, såvel som andre
børn og voksne (http://www.bupl.dk/paedagogik/laering/paedagogiske_laereplaner/seks_temaer_i_paedagogiske_laereplaner?opendocument).
Teknikloop
Vi skal i vores projekt, bruge en fladskærm
eller en projekter med nogle højtaler til, sådan at alle børnene kan høre det
vi siger. For at få det optimale ud af vores video, skal det være muligt for
pædagogen, at sætte videoen på pause. I Vores projekt skal børene være lyttende
og ikke være aktive i den tekniske del. Dette betyder at pædagogen skal have
styr på hele det tekniske forløb, lige fra at downloade vores film, til at vise
den for børnene og sende noget materiale retur til os. Vores tekniske
indgangsvinkel bliver, at børnene skal samskabe med vores historie, ved at
komme med havdyr, som de tænker på, ud fra det filmmateriale de ser. Børnene
kommer ikke til at arbejde med redigering af filmen eller dens lyd, det er alt
sammen noget som vi producerer. Børnene bliver muligvis udfordret rent teknisk,
hvis de vælger at sende en video eller billeder retur til os. Sammensætningen
af børn er ikke vigtig i forhold til, om de er teknologivante eller ej, da
pædagogen kan justere, om de bliver udfordret rent teknisk. Vi ønsker at
bidrage til en kultur, hvor børn som voksne, kan bruge teknologi som en
integreret del af hverdagen. Noget som vores projekt kan være med til at
bidrage til.
Æstetisk loop
Vi vil gerne give børnene en æstetisk
oplevelse og sætte en æstetisk reaktion i gang, ved at de skal lytte til musik
under forløbet. Her skal børnene ligge på måtter og forestille sig, hvad de
møder under havet. Vi vil vælge noget musik, som relaterer til havet, og på den
måde give dem nogle sanseoplevelser og få nogle følelser frem i dem.
Sanseoplevelserne kan hjælpe børnene med at give dem en forestilling om, hvad
de møder af forskellige dyr nede i havet.
Når man lytter til musik, påvirkes de
bagvedliggende følelser, som musikken kommunikerer, ved at vække en analog
følelsesmæssig klangbund i modtageren. Noget musik kan få en til at blive let
til mode, andet musik kan appellere til melankolske og mere dystre følelser
(Austring, 2006:69).
Når
børnene har ligget på måtter og lyttet til musikken, har de muligvis fået en
følelse af, at være i havet, og en forestilling om hvilken dyr de har mødt på
deres vej. Efterfølgende vil vi gerne have, at børnene omformer deres æstetiske
indtryk til et kreativt produkt. I deres kreative produkt kan de f.eks. lave de
dyr de har mødt ud fra tegninger, papmatche eller ler. De kan også optage video
eller tage billeder. Børnene får ud fra deres fantasi og kreative evner, selv
lov til at være medbestemmende i hvordan, de vil lave deres kreative produkt. På
den måde er vi også med til at gøre det håndterbart for børnene, og sikre at de
kan mestre den opgave de får stillet. De
skal vise os deres kreative produkt, som vi vil bruge til vores 2. indlæg på
bloggen. På den måde sørger vi for at børnene får lov til at være medskaber til
den videre fortælling af historien. Børnene kan få en følelse af sammenhæng, da
deres produkt bliver en del af den næste fortælling som skal ende ud i yoga
øvelser, som de efterfølgende skal lave.
”Personer med en stærkt følelse af
sammenhæng er således iflg. Antonovsky bedre i stand til at opfatte problemer
som udfordringer og føler sig mere motiverede og engagerede end folk med en
svag følelse af sammenhæng” (Jensen, 2009:91).
Vil vi ud fra deres kreative produkt lave
yoga øvelser. Hvis de f.eks. har lavet en fisk, vil vi lave en øvelse, hvor de
skal lave en fisk, som skal kombineres med en yoga øvelse og en remse eller
historie.
Når man bruger remser, historier,
genkendelig dyr eller fænomener, kan det være med til at gøre barnet mere
motiveret for at lave yoga. Det kan være med til at gøre yogaen mere
interessant, og herved også være med til at understøtte barnets naturlige nysgerrighed
og sætte gang i dets fantasi. Man kan danne billeder og forskellige historier
ind i øvelserne ved hjælp af de forskellige remser eller fortællinger. Børn
lærer og husker bedre, hvis man har en legende tilgang til øvelserne. På den
måde er man også med til at styrke barnets sproglige og kropslige udvikling
(Salling, 2015).
Det at udtrykke sig æstetisk gennem
skabende arbejde kaldes æstetisk virksomhed eller æstetisk produktion. Igennem
æstetisk virksomhed kan vi kommunikere personlige æstetiske udtryk på en måde,
der er sanselige og som taler fra følelse til følelse. Når man bruger æstetisk
virksomhed, fordyber man sig i en skabende proces, hvor man omformer personlige
indtryk af tilværelsen, til æstetiske udtryk. Den skabende proces er det
centrale træk ved æstetisk virksomhed (Austring, 2006:69).
For at være med til at skabe et
inkluderende miljø, vil vi bruge alle børnenes kreative produkter. Produkterne vil
efterfølgende blive brugt til den videre fortælling af historien. Børnene vil
få mulighed for at få vejledning fra os studerende, eller pædagogen, som er
sammen med dem under forløbet.
”Den betydelige sociale kompetence, som
børn udvikler ved at være aktive deltagere i hverdagen, betyder også, at børn
og unge må opfattes som aktive deltagere i udviklingen af egen trivsel. Dette
kan være en styrke, når der er muligheder til stede for etablering og
fastholdelse af social netværk og støttende voksne ressourcepersoner” (Jensen, 2005:13).
De æstetiske udtryk vi responderer til
dem igennem yogaen, vil formidles via en lille film, så kan de se, hvordan de
forskellige øvelser skal laves. Vi vil gerne have en tilbagemelding og et medie
fra børnene, hvor de laver de forskellige øvelser. Her kan de vælge at de
forskellige øvelser enten vises på film eller på billeder.
Kulturloop
I vores projekt vil vi gerne forsøge at
skabe en kultur, hvor man som barn kan få en mulighed for at stresse af i en
travl hverdag. I dag har man højt fokus
på at forebygge stress, angst og uro, men problemet er, at indsatsen er mest
rettet mod de voksne. Det bliver nemlig mere almindeligt, at selv helt små børn
udviser tegn på stress og angst. Det udviser sig ofte i form af hovedpine, ondt
i maven, kropslig anspændthed, let til gråd, aggressiv adfærd og dårlig trivsel
som helhed. Man er blevet mere opmærksom på, at den livstil, som vi fører i dag
kan have store konsekvenser for et barn. Når man har en stresset hverdag, kan
det gå ud over barnets udvikling til at føle nærhed, og dets
fællesskabsfølelse. Det kan få svært ved at være ”hjemme i sig selv” (Ortmann,
2010:149).
Børn i dag har ofte svært ved at forholde
sig til, hvad de skal svare, hvis de bliver spurgt, hvad de har lyst til at
lave. Børn er ofte vant til at blive fortalt, hvad der nu forventes af dem.
Børn har også ofte svært ved at sætte ord på deres følelser (Ortmann, 2010:153).
Det er her vi mener, at vores projekt kan komme børnene til gode, da de hjælpes
til at finde en indre ro, og bagefter sætte ord på, hvad de føler, imens de
lytter til musikken og de ting, der bliver sagt.
I projektet ”Den stille vej”, har man
arbejdet med afslappethed og med at komme ned i gear. Formålet med projektet
var: ”at støtte børnene i at opnå indre ro og stilhed for at holde fast i
sig selv, i sin egen væren” (Ortmann,
2010:150). Det er forskelligt fra institution til institution, hvordan
man har tacklet emnet, men i nogle institutioner har man arbejdet med projektet
”Den stille vej” lige inden frokost. Det har givet gode resultater, idet børnene
har haft nemmere ved at sidde og spise deres madpakker. Ortmann mener, at det
er vigtigt, når man arbejder med projektet, at man ikke bliver forstyrret,
hverken af andre børn, men heller ikke af andre pædagoger, der lige skal give
en besked. Man skal, når man laver projektet, huske på at det er nyt for
børnene, og at børnene selv må bestemme, om de har lyst til at deltage. Det er
ifølge Ortmann også i orden, hvis et barn bare ville kigge på de første par
gange, inden det tør at være med i aktiviteten. Når man har kørt projektet i
institutionerne, har man opdaget, at børnene var mere rolige og afslappet.
Børnene blev bedre til at holde deres stemmeleje nede, og der var ikke så mange
konflikter, hvor de råbte af hinanden. Børnene turde mere også i de
situationer, hvor de måske ikke var helt sikre på sig selv. Ortmann
mener, at man opnår de bedste resultater, hvis man laver projektet 1-2 gange om
ugen i 4-6 uger minimum (Ortmann, 2010:150).
Abonner på:
Opslag (Atom)